 Alt er rent på denne vintermorgen | |
| At tro det er at bøje | |
| Betænk du kun dit løvfalds år | |
| Bliv lys! Lød Guds ord |  |
| Bølgerne banker på strandens port | |
| Da himlens lys med sandheds ret | |
| De hænder som søger de skabte | |
| De kom til ham med alle deres små | |
| De skygger bliver blå og lovlig lange | |
| Den kærlighed som er | |
| Den nye dag vil drikke | |
| Den skønne dag, den grønne dag | |
| Den som vil leve livsdag helt og fuldt | |
| Den sommer svandt så hastigt | |
| Der er en dør imellem dimensioner, | |
| Der er så mange veje | |
| Der er så meget liv jeg vil med dig | |
| Det er en morgen mørk og trist og tåget, | |
| Det er mørkt i disse dage | |
| Det er vintertid | |
| Det første gule forår | |
| Det lugter muldenstærkt af liv og lyst | |
| Det regner frugt oktoberrødt | |
| Det sande lys er mer end solens skin | |
| Det trækker luk mig døren op | |
| Det var en søndag morgen skøn, | |
| Det verdens kloge kender | |
| Du fylder mine sejl | |
| Du Herre livets skaber | |
| Du Herre, som satte den orden på jord | |
| Du kom til vor runde jord | |
| Du letter vor skyld | |
| Du var kun en lille fregne | |
| Du var sulten og tørstig og fremmed og nøgen | |
| Du, Gud, som alting vender | |
| Du, som skylden os forlader | |
| Du, som ville at lyset | |
| Død er mørkets dråbe i | |
| Elskede min | |
| En efterårsmorgen | |
| En engel kom fra himlen ned | |
| En lille klat fjer på en køler, | |
| En solsort synger gult og glad | |
| En sommerlugt af tjære, tang og varme asfaltfødder | |
| En støvet lampe duver svagt | |
| En økologisk bonde véd | |
| Englebarn | |
| Er det mon dig der byder | |
| Et festmåltid for alle folk | |
| Et lys fra Guds skabelsesmorgen | |
| Et nådeår fra Herren | |
| Et sus i sommerløvet | |
| Et træ, der mister somrens løv | |
| Fader følg du efter mig | |
| Fjorden er død, hvor blev Skaberen af | |
| Flod af mennesker i drift | |
| Flodvandet spejler solen | |
| For Simeon var vinterskygger lange | |
| Forårs-gud | |
| Før ordet bli´r til på min tunge | |
| Giv tid, giv tid, det ender godt | |
| Grøn er du Maria | |
| Gud er min næste | |
| Gud gav en lov i tid og rum | |
| Gud giv at vore hjerter | |
| Gud Helligånd, som svæver over vandet | |
| Gud kender ikke mådehold | |
| Gud kyssede liv | |
| Gud skabte en orden for himmel og jord | |
| Gud skabte os til rette tid | |
| Gud vi har bygget på grunden | |
| Gud, du som måler i fingerspand himle | |
| Guds kærlighed gør mer end to | |
| Guds lidenskab er kærlighed | |
| Guds menighed hold bare ved | |
| Guds ord, der skaber | |
| Guds rige som i stjerneglimt | |
| Guds visdom er hans kundskab | |
| Gudsordet kan skabe | |
| Han som kom fra himmerige | |
| Han tog det pænt | |
| Han vidste som tømrer | |
| Hans ansigt stråled´ som en sol | |
| Her har jeg havet og her har jeg himlen | |
| Her under himmelhvælv | |
| Herre Jesus vi er her | |
| Herre om jeg i tide havde anet | |
| Herre, du kender før tænkt er min tanke | |
| Hestene græsser på sne ved min rude | |
| Himmelens duer | |
| Hjertet er helt | |
| Hun var sin faders øjesten | |
| Hvad er det for en herlighed | |
| Hvad er et men’ske værd i kolde kroner? | |
| Hvad kan jeg frygte | |
| Hvad kan vi vinter-vente | |
| Hvem spørger med mod, | |
| Hver tid skal tale tidens sprog | |
| Hvor er du Gud når alt vort liv henrykkes - fra Paradis til | |
| Hvor er du min Gud | |
| Hvordan med dine døde | |
| Hvornår, hvornår, vi har nu efterår | |
| Hør barmhjertighedens Gud | |
| Hør stormen brøler vildt derude | |
| I dag er det alle farver | |
| I dag om gult det gælder | |
| I den mørkeste nat, | |
| I Jesu navn | |
| I solfyldt morgen | |
| I sorte stæres tusindtal | |
| Imellem himmel hav og drøm | |
| Jeg danser nøgen sårbar i din have | |
| Jeg digter i drømme en verden | |
| Jeg har en tvivl, der nager mig | |
| Jeg kender skovens tungsind | |
| Jeg kom til livet nøgen | |
| Jeg længes efter kram og kyskaskader. | |
| Jeg ser med alle sanser | |
| Jeg så dig som fremmed | |
| Jeg tar dit hjerte i min hånd | |
| Jeg tænker tunge tanker uden grokraft i fornuft, | |
| Jesus dine hårde ord | |
| Jesus er vort brød til liv | |
| Jul er en jomfru, der føder en søn | |
| Kender du det at længes | |
| Klokkerne kimer i købstadens kirke | |
| Kom nu med lyset | |
| Kom sol af nattens sørgedragt | |
| Korsets ord af Jesu mund | |
| Kærlighed, at elske og at ære | |
| Kærligheden ser | |
| Lavt over landet flyver engleskarer | |
| Let som en sommerfugl | |
| Lille barn på voksenarm | |
| Livets lys er kærlighed | |
| Livets morgen skabte Gud | |
| Lov Herren denne morgenstund | |
| Lovpris vor Herres navn i himmel og på jord | |
| Lyset er kommet tilbage | |
| Mens jorden brænder | |
| Mens mørket tætner | |
| Min dag er så ubærlig smuk | |
| Min elskede går i min inderste sne | |
| Min engel låner jeg til dig | |
| Min Gud jeg er og bliver | |
| Min Gud, når jeg på himlen ser | |
| Mit hjerte smiler | |
| Morgensol i gule slurke | |
| Mørket er, skønt det er morgen | |
| Novemberstorme rusker løs | |
| Nu er verdens fyrste slået | |
| Nu maler skaberen | |
| Nu sitrer lærken | |
| Når dagen tynder natten kun | |
| Når hjertet særligt bløder | |
| Når sorgen rammer mig og mine kære | |
| Pinse er Guds åndedræt: | |
| Pinse er hvide narcisser, | |
| På jordens første sommerdag | |
| Påskesol er Kristus selv | |
| Påskesolens første lys | |
| Se hvilket menneske | |
| Se viben er kommen | |
| Se, månen der driver daglig | |
| Sensommersynernes farveplakat | |
| Skynd dig der er endnu tid | |
| Smertende solsikker morgen | |
| Snart er jorden grøn til påske | |
| Snart kryster kulden jord og vand | |
| Sol i birkens skyggefiligran | |
| Sol i lilla kysser havets ryg | |
| Solen går som brudgom af sit kammer | |
| Solen har blegeskær | |
| Solen har lukket sit øje | |
| Solen ringer rosa det er morgen | |
| Solen stod sort over byen den morgen | |
| Solen står op over tilgivet liv | |
| Solsorten øver på gavlen | |
| Som blæsten bøjer træet let | |
| Som den første regn nedfalder | |
| Som en pottemager | |
| Som en ubændig tordenstorm | |
| Som sneen som tusinde breve fra Gud | |
| Som sus af forårsfugletræk | |
| Sommer var det | |
| Spurven bliver, svalen kommer | |
| Støvet blæser i vinden | |
| Stå op, nu danser pinsesolen | |
| Suset gennem bøgeløv | |
| Søge lyset | |
| Sådan en frostskinger morgen | |
| Tegnbuen står i skyen | |
| Tro er at bære den spæde | |
| Tro er kærlighedens sande sprog | |
| Tungt trækker skyerne ved regn | |
| Tys tys tys – det er Guds fingerkys! | |
| Tænk at leve uden svaret | |
| Velsignelse i Jesu navn | |
| Vi bygger og bygger | |
| Vi drømmer om at vende verden om | |
| Vi er børn af tidens og tankernes gåder | |
| Vi er Hans folk der lever her | |
| Vi har en advokat i himmerige | |
| Vi har et mundheld | |
| Vi har valgt blandt mange | |
| Vi klæder os i kærlighed | |
| Vi ser dem ved dit nadverbord | |
| Vi ser i spejl på kærlighedens gåde | |
| Vi takker dig Gud | |
| Vi tænder lys i troen | |
| Vi venter dig, Herre | |
| Vidunderligst af alt på jord | |
| Vor Gud tog vekselpenge | |
| Vor tro er vor viden | |
| Æblerne blomstrer | |