Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Hver tid skal tale tidens sprog  |  
1. Hver tid skal tale tidens sprog
med tidens ord som sandhed;
Guds sandhed er i ordet
til os til tro
på Jesus som er Kristus.

2. Hver tid skal sætte billed´ på
sin egen sete sandhed;
Guds sandhed er i mødet
med mig til tro
på Jesus som er Kristus.

3. Hver tid er tid for sine ting,
der trænger vore tanker;
Guds sandhed er i trangen
hos os til tro
på Jesus som er Kristus.

4. En tid til offer, en til magt
en tid til ambitioner;
Guds sandhed er afmægtig
i tidens tro
når Jesus ej er Kristus.

5. Guds ord gør op med tidens tegn
i tidens sprog og toner;
Guds sandhed bryder grænser
for tid til tro
på Jesus som er Kristus.

6. Guds ord kan tåle tidens trend,
Guds rige er iblandt os;
Hans sandhed er langmodig
som skænker tro
på Jesus som er Kristus.



Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login