Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Vi ser dem ved dit nadverbord  |  Melodi: O hjertekære Jesus Krist  

1. Vi ser dem ved Dit nadverbord
forfølgeren af Kristi ord,
forræderen der gav Dig kys,
fornægteren i krummet skam,
forbryderen, ja også ham.
Vi mødes ved Dit nadverbord.

2. Vi kommer til Dit nadverbord,
her lever vi af livets ord,
her nyder vi Dit skaberkys,
her bærer Du vor skyld og skam,
selv korsets røver, også ham.
Vi mødes ved Dit nadverbord.

3. Vi drikker i Din faders hus
den nye vin af store krus;
her synger vi Din lovsang ud,
her kommer alle til Din fest,
den nådeklædte æresgæst
er bruden i Din faders hus.

Knud Erik Lægsgaard

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login