Salme: Giv tid, giv tid, det ender godt |
| | 1. Giv tid, giv tid, det ender godt,
og himlen folder blåt i blåt
Marias himmelklæde,
en Herrens tjenerinde blot
gudventer barn til spe og spot,
men os en himmelglæde.
2. Ej ”blåt” til lyst, men øjengodt
for den, der ved, at stort var småt
og ventetid fornøden;
en”dies illa” frygter du,
men mælkevej af Skilla nu
forkynder forårsgrøden.
3. Så salig den, der ikke ser
og tror dog mer og mer og mer
til trods for ventetiden.
Maria i sit himmelblå,
hun så en vinter forestå,
Guds forår kom dog siden.
Knud Erik Holck Lægsgaard 2020 |
|