Salme: Spurven bliver, svalen kommer | Melodi: Kommer, sjæle, dyrekøbte
1. Spurven bliver, svalen kommer, for at varsle om skærsommer, bor dog i det samme hus, bygger rede ved Guds alter, pipper med på samme psalter, himmelrummets orgelbrus.
2. Stæreflokke sortner solen, tusind, tusind silkekjolen drejer som en rosenkrans i Guds sikre skaberhænder, slukker lys i rum og tænder i en evig bølgedans.
3. Himmelhvælvet er Guds trone, jorden blev Hans tornekrone, skønt det hele er Hans hus, målt i tid og rum fortrolig af hver fugl i Herrens bolig, som blev skabt i skaberrus.
4. Fugle tegner tider, rummet, det som var og er formummet, til Guds dag frembryder klart. Han, som var, er Ham, som kommer, som et fugletræk mod sommer vil vi flokkes om Ham snart.
5. I Guds hus er sikker bolig. Jeg kan være ganske rolig, hvad Han vil, det skaber Han, og Han vil for os herneden hjerterum ved kærligheden, som Guds hjerte vil og kan.
6. Vi har bygget Gud en bolig for at være tæt fortrolig med Hans dåb og med Hans ord. Gud kan ikke bo herinde, men vi kan Hans kærtegn vinde, når vi samles ved Hans bord.
7. Inde i mit eget hjerte har du tændt en lille kerte ved et alter, Fader vor. Du kan ikke rummes i mig, hjerterummet tog du dog, dig ære være skal derfor.
8.Fugle flyver fugle kommer tegner rummet vinter, sommer som et billed-skaberknus, på det rum i husets bolig hvor til mig du har sat stol i lykkelig i Herrens hus.
