Salme: Et lys fra Guds skabelsesmorgen |
| | 1. Et lys fra Guds skabelsesmorgen
er trumfen i jordens mørkeste nat,
med det går vor skaber i borgen
og ta`r om sit skabelsesfejltrin fat.
For Gud kalder jorden.
2. Den nat må selv Satan ta` bèter,
når Guds lys spilles mod mørket ud,
så Ordet forkyndt af profeter
bli`r kød og udspiller den ondes bud.
For Gud kalder jorden.
3. Den nat kigger hyrder på stjerner
og lytter til himmelhvælvsmusik,-
bag deres forvågede hjerner
ta`s varsler af rumklang og lysgrafik.
For Gud kalder jorden.
4. Den nat røres jorden af himlen
så blidt med et skaberkærtegnsblik,
der hviler på menneskevrimlen
og stemmer en streng dyb for Guds mystik.
For Gud kalder jorden.
5. Den nat spiller engle med noder
fra Guds partitur med hans logik.
Til Guds ære synger de oder
på menneskesprog og med Guds metrik.
For Gud kalder jorden.
6. Den nat synger engle om freden
i mennesker med Guds velbehag,-
en hjerternes fred fra Guds Eden
som forsmag på freden på Herrens dag.
For Gud kalder jorden.
7. Den nat synger hvermand på salmer
om glæde, fred og engletrafik,
mens gåsen og gaverne kvalmer,
og englebørn gumler på blandet slik.
Og Gud kalder jorden.
8. Den nat mellem graner og gaver
gudsendes lykke som glædebud,
så gå, mens de andre slår maver,
tavst lyttende under Guds stjerner ud.
Hør, Gud kalder jorden.
9. Lyt stille til stjernernes sange
om Ham, der fra evighed var Gud,
som midt ind i tid lod sig fange
for evigt at fri os af tiden ud.
For Gud kalder jorden.
10. I nat maler Gud akvareller
i blåt og hvidt og i kød og blod.
Guds kunstværk i natten fortæller
i englenes sang, hvad hyrder forstod.
Da Gud kaldte jorden.-
Knud Erik Lægsgaard 1994 |
|