Salme: Vi venter dig, Herre |
| | Vi venter dig Herre, Jesus, som dommer
og ønsker dog ikke, du ligestraks kommer,
vi har et og andet,
vi endnu skal nå
og føler lidt blandet,
mens årene gå.
Esajas bebuder en Orfeus verden
som håb for vort liv
og som mål for vor færden,
når solen og månen og stjernerne regner
fra himlen, og jorden som vingeskudt tegner,
og bjergene ryster, og brændingen bruser,
mens skabningen ræddes, når Skaberen knuser
det værk, som Han elsked af hele sit hjerte,
som bragte Ham vrede og sorg og smerte.
Hvad er det vi ønsker,
hvad er det vi håber,
et evighedsliv med vinger og kåber,
så hvide som uskyld,
renvasket i blod,
hvidblomster af rødhyld
fra Ham. som opstod,
som kommer i skyen
som solen fra øst
til livets fornyen
ved hvidgylden høst.
Hvad er det, vi venter,
hvad er det, vi håber,
når Kristus Han kommer
i skyen som dommer
og rejser af graven hvert menneskeben,
forkullet, formuldet og dog uden mèn,
hvad er det, vi frygter i tusmørkestunder
i sløvhed i dagenes dummende regn,
hvor ingen erindrer et sommerens tegn
når vi på Hans dag her vort liv har forliset
og dommen er evighed i paradiset,
er løst hver spejlet og spændingsfuld gåde
forløst og forvendt og forfremmet til nåde,
min frygt er som tågeklam bil uden tænding
et evighedsliv uden drifter og spænding,
en sommer i tørke,
en sommer i hede,
et lys uden mørke
evindelig kede.
Hvad er det, vi frygter, når Hans dom er: ven
sæt dig højere op, at vi gør det igen
som Adam og Eva sat udenfor døren,
fordi de i Paradis slog lidt til Søren.
Men Han, hos hvem Abraham sidder på skødet,
som selv leved menneskelivet i kødet,
har lovet, at hvor ofte vi end vil fejle,
så vil Han vor fejl i sin kærlighed spejle,
så vi må vente på Ham, til Han kommer,
som kan gøre livfuld en evighedssommer,
og bli`r det lidt roligt,
så keder vi sammen
med Ham, der har magten
i evighed. Amen.
Knud Erik Lægsgaard 2000
Læsesalme |
|