Salme: Imellem himmel hav og drøm |
| | 1. Imellem himmel, hav og drøm
går stride Martha-vinde.
Hver mand med et Maria-sind
og hver Maria-kvinde
må tåle tidens tællelys
der skygger spildetimer
hos mennesker til lands og by´s, -
mens kirkeklokker kimer.
2. Hvad drømmer du med bondesind,
mens du oktoberstræber? -
Din høst blev hastet vel nu ind,
og plovvendt mulden klæber
til dine støvlers tanketråd
i regnens rudestrimer,
nødtvungen i din Martha-lod, -
skønt kirkeklokker kimer.
3. Du drømmer om Maria-tid
i lyset af Guds almagt,
i bondesind trods alvorsflid
en eftertankens andagt, -
hvor kom du fra, hvor skal du hen,
mon det med drømmen rimer,
i jorden nødes drøm igen, -
skønt kirkeklokker kimer.
4. I bymassivers myregang
går Martha rundt og herser
mod lediggangs Maria-svang
og tankekontroverser.
I byens travle skyggespil
med maskepi og miner
vil flere SKAL og færre VIL,
skønt kirkeklokker kimer.
5. Vi har et tryk af Fandens hov
i en af vore stene,
og Herrens ånde hvisker dog
til liv bladløse grene, -
på stenet grund i bladløs skov
jeg søger mine rødder, -
og har som dem et livsbehov
for plads ved Herrens fødder.
6. Imellem himmel, hav og drøm
har Gud kaldt os til live,
så vi kan gå mod tidens strøm
og i hans ord forblive, -
så find du kun din kirkebænk
og spild kun lyttetimer,
her byder Herren livets skænk,
når kirkeklokker kimer.
Knud Erik Lægsgaard 1994 |
|