Salme: Jeg danser nøgen sårbar i din have | Melodi: Jeg danser nøgen sårbar i din have
1. Jeg danser nøgen sårbar i din have, skønt vinter bærer træer blomst og frugt; min sjæl er sprød, du byder mig din gave, du ser og ser det slidte brugte smukt.
2. Du kysser ømt min sjæls livslidte rammer, for bristeklare knopper står for skud, du ser med med kærtegn livs og skæbnes skrammer og heler omsorgsfuldt de halve brud.
3. Du strejfer med din læbe nakkens runding, en dunet iling ryster mig med fryd, et lille tegn og dog en dyb begrunding der taler for sig selv helt uden lyd.
4. Du kommer mig i møde, når jeg gemmer mit halve jeg i angstens glemmeord, for du har hørt de indre bange stemmer og byder mig med kærlighed om bord.
5. Du kender dybt til kærlighedens smerte, hver blomst må springe ud, når tiden er; vor kærlighed må altid sætte hjerte, som træer sætter frugt og buske bær.
6. Han knæled sårbart selv engang i haven og gik af kærlighed sin planke ud. Han ser og elsker, det er bryllupsgaven, som Han som brudgom gav sin egen brud.Knud Erik Lægsgaard 2013