Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Det regner frugt oktoberrødt  |  Melodi: Det regner frugt  
1. Det regner frugt
oktoberrødt
på marker og i haver.
På høje tid
at synge tak
for årets gode gaver.

2. Du søger,Gud,
hver årets dag
din frugt på vore grene.
Hver tid sin høst
hvor levesaft
fra dig vi får alene.

3. Vor Frelser,din
beskærekniv
du har i bukselommen.
Du renser os,
vi bærer frugt,
så glæden blir fuldkommen.

4. Det,som du sår
i svagheds muld,
opstår i kraft og ære,
blir høst til liv
i evighed
for os og vore kære.

5. Gud, bliv i os
som vi i dig,
til vi dit billed' ligner,
vor nattekamp,
vort Jacobsår
ved morgenrød velsigner!

6. Lad da vor frugt
med skurv og råd
i dine hænder falde,
så vil du den
på dommedag
som gemmefrugt fremkalde.


Knud Erik Lægsgaard 2005
vers 3-4-5 oktober 2010








Knud Erik Lægsgaard 2005

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login