Salme: De kom til ham med alle deres små | Melodi: Den nærmer sig, den time forudsat
1. De kom til ham med alle deres små, de kom med dem der ikke selv ku´ gå. Han viste dem at Gud kan finde en der ikke selv kan finde sine ben.
2. Han prøved´ ikke deres tro og håb. Hans kærlighed var svar på deres råb. Han tegned´ dem et billede af Gud der fordringsløst vil brede arme ud.
3. Han kendte deres fremtids svigt og brud og sletted´ deres skyld på forhånd ud. Han sagde: Himmeriget det er jert og det er mig der selv er jeres vært.
4. Han vender op og ned på alle ting. Hos Ham går magt og magtesløs i ring. Guds billede, al skabnings førstemand gav barnet i Guds rige adelsstand.
5. Så derfor bærer vi i tro til dåb vort barn i kærlighed med sandheds håb: at Han der sletted´ vore synder ud, Han gir os barnets liv til sidst for Gud.
6. Se havet vender rundt på alle ting, og over havet står den halve ring. Et farvetegn fra ham i sol og regn, der følger vores barn på himmelvej´n.