Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Den skønne dag, den grønne dag  |  Melodi: Den skønne dag, den grønne dag  

1. Den skønne dag, den grønne dag
da Jesus Krist var herliggjort
og døden vingeskudt var slængt
på mark hvor Judas havde hængt
så alle klart
ja, i en fart
hvad ingen turde mene
den dag med palmegrene.

2. Den skønne dag, den grønne dag
da Jesus Krist var herliggjort
ku` alle se at Jesu agt
var kærlighed mod ondskabs magt
det stod så klart
ja i en fart
hvad ingen turde mene
den dag med palmegrene.

3. Den skønne dag, den grønne dag
da Jesus Krist var herliggjort
blev Judas selv for synd forladt
og salvens spild som kærtegn sat.
Det stod så klart
ja i en fart
hvad ingen turde mene
den dag med palmegrene.

4. Den skønne dag med palmesving
før herlighedens tankespring
med brød og vin ved Jesu ord
blev himmelmåltid her på jord
stod alting klart
ja helt parat
til det som alle mene
der går med palmegrene.

Den skønne dag den grønne dag
når vi med ham blir herliggjort
med Judas og hin kvindelil
der så før tid var inde til
at det stod klart
ja i en fart
hvad vi nu bagklogt mene
om magt og palmegrene.
Knud Erik Lægsgaard 2000

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login