1. Snart kryster kulden jord og vand, og luften ånder blomst på ruder, skønt dybt i jorden er en brand, der løser kyndelmisseknuder. //:Et lys for alle jordens folk, for alle mørkets sjæle://
2. I hækken har en solsorthan, i læ af brune bøgeblade, smughørt, hvad lærkesang kun kan med forårstroens sangkaskade. //:Et lys for alle jordens folk, for alle mørkets sjæle://
3. Til Simeon i oldingstand, der knuged barnet tæt ved døden, det barn, der kom fra livets land, blev budt, før mørket, morgenrøden. //:Et lys for alle jordens folk, for alle mørkets sjæle://
4. Skønt mørket nu vil dække mig, og lyset blive nat i gyset, er mørket ikke mørkt for dig, ja, mørket er ved dig nu lyset. //:Et lys for alle jordens folk, for alle mørkets sjæle.://
5. Du blev til kød og blod på jord, ja, du var selve Skaberordet: Bliv lys! for alle folk der bor i mulm og møder dig ved bordet. //:Et lys for alle jordens folk, for alle mørkets sjæle:// Knud Erik Lægsgaard
