Salme: Lavt over landet flyver engleskarer | Melodi: Nu rinder solen op af østerlide
1. Lavt over landet flyver engleskarer, vort værn mod ondt så længe mørket varer. Ved morgensol som glittervandspaletter udbringer de for Gud, Hans lys i verden ud til vores glæde.
2. Du, som ved Herrens lys kan se, at livet er gudbestemt fortælling til dig givet, kan gå i dagen ud på rene fødder. Hvor dine fødder går, livsvand af Ham du får til hjerterødder.
3. Du møder sorg og modgangstryk i livet. Et mørke Gud er i, men ej har givet. Til kamp mod det på englefod Han sender en skare ud i dag, som kæmper for Hans sag med rene hænder.
4. Du, som har set Guds englelys i landet. Du, som er renset selv af rensevandet. Som fisker sendes du, skønt frygt sig klæber. Tag hånd om Herrens net, og drag dit ånde-dræt med rene læber.
5. Lavt over landet flyver engleskarer. Din fod og hånd og tunge Gud bevarer. Han vil, at alle skal Hans sandhed høre. Så sæt blot garnet ud og tro, til himlen Gud vil alle føre.
Melodi: nederlandsk visemelodi 1621 Koralbogen nr. 392Knud Erik Lægsgaard 1999