Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Det er vintertid  |  Melodi: Det er vintertid  
1. Det er vintertid,
men dagen længes,
fugle små på krummebrættet trænges –
spurve, finker, stære,
tavse solsorthære
vil i mindet sommersangen bære.

2. Kom kun nordenvind
med frost og kulde,
vi har brændeskjul og kuler fulde –
stjerneblomst på ruden
skorstenspibetuden,
- vi har ild i bøgebrændeknuden.

3. Sneen dækker stille
mark og gade,
børn og barnesjæle leger glade –
vinterrosa kinden,
se blot harlekinnen
er mit barn i leg i vintervinden.

4. Skægget rimer tågehvidt
om munden,
isen klumper poterne på hunden –
der går stride vinde,
gamle folk bli´r inde,
snart vil frosten alle vande binde.

5. Øen ligger hvid og ren
i isen
næsten fast med landt der bag disen –
vinteren kan drille,
hastemænd går stille,
alt går trægt og kommer alt for silde.

6. Glæd dig barn og barnesjæl
i nuet,
travle mænd får aldrig vint´ren kuet –
fuglene kan lære
selv i vintre svære
dig i mindet sommersang at bære.
Knud Erik Lægsgaard 1993

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login