Salme: En støvet lampe duver svagt | Melodi: En støvet lampe duver svagt
1. En støvet lampe duver svagt et sted i livets nat, og tusind tusind famler rundt af liv og lys forladt. Hvad venter du mon på vor Gud hvorfor er du kun her som en gåde?
2. Se verden er så fuld af sten og hjertet fuld af nød, hvorfor blev ikke hjertet let og stenene til brød? Har du sat os som morildglimt i mørkets ocean foran både?
3. Du skabte verden, tændte lys og blæste ånd til liv. Du overlod det gode til en djævels tidsfordriv. Har du mon ikke endnu magt, så fuld som du har agt til at råde?
4. Vi forsker og vi famler for at løse din mystik, - og vi vil rette alting til forstands matematik. Hvorfor gav du os lysten til at friste Herren selv uden måde?
5. Vi beder: magt og ære er kun din i evighed, men magten er lidt ubestemt, når den er kærlighed. Vi kender bedre magten, der vil æres her og nu overmåde.
6. Måske er lampen, du har tændt, i støvets mørke nat, en åbning ud til lysets hjem, der os forkynder at: Vort mørke er en dråbe i det lyshav, du har skabt i din nåde.
7. Vi tror, at Jesus Han har bragt Gudslyset til vor jord. Vi tror, at Helligåndens lys, da Han til lyset fór, blev tændt i hver en kristensjæl, der her i mørket bor, Halleluja.
8. Så lad det lys, der binder os i tid til evighed, forbinde lyshåb sammen med Guds Søn i kærlighed, til lysets krans som på Guds dag skal dække mørkets grav. Halleluja. - - Knud Erik Lægsgaard 1994
