Salme: Du letter vor skyld | Melodi: Du letter vor skyld
1. Du letter vor skyld som et skylag i drift bortbåret af gårsdagens vind. Du skriver i hjertet med hemmelig skrift "for Herren har nu grebet ind."
2. Du rejser på tomt af vor hverdagsruin gudshuse til helse for sind. Var viljen vor egen blev magten dog din, "for Herren har nu grebet ind."
3. En jubel fra dybet og skovenes træ`r solspindleren væver sit spind. Vi tynges af tanker mens markerne dræ`r "for Herren har nu grebet ind."
4. Skønt solen går ned over vrede og klynk Gudsskabning så skabelsesblind, vil Gud rejse mennesket op af sin ynk, "for Herren har nu grebet ind."
5. Han føder selv barnet i fonten ved dåb kærtegner selv skabningens kind. Hans korstegn bekræfter vor tro og vort håb, "for Herren har nu grebet ind."
6. Vi bærer i afmagt vort barn på hans ord opløfter til bjergenes tind. Hans løfte er almagt fra himmel til jord, "for Herren har nu grebet ind."
7. Vi høster af løfter som skaberen sår livslyset med evigheds skin. Vort efterår bærer et løfte om vår. "For Herren har nu grebet ind." Knud Erik Lægsgaard 1999