Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Lov Herren denne morgenstund  |  
1. Lov Herren denne morgenstund,
hvert liv der har en tunge,
selv luft og jord
selv ild og vand,
hver byggesten
selv muldne ben
skal prise lysets dage,
som nu er vendt tilbage.

2. Lov Herren denne morgenstund,
hvert barn hver fugleunge,
selv seng og bord
selv sol og strand,
hver øjenlyst
i vest og øst
skal prise lysets dage,
som nu er vendt tilbage.

3. Lov Herren denne morgenstund,
hver mand hver oldingkvinde,
selv bil og bus
selv liv og død,
hvert hjertesavn
i Herrens navn
skal prise lysets dage,
som nu er vendt tilbage.

4. Lov Herren denne morgenstund,
hvert øjeblik i livet,
selv angst og nød
selv gråd og kval,
hvert tårefald
ved Herren skal
nu prise lysets dage,
som evigt er tilbage.







Knud Erik Lægsgaard

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login