Salme: Her har jeg havet og her har jeg himlen |
| | 1. Her har jeg havet, og her har jeg himlen,
her emmer mulden for tredie gang;
solen på vådmuld i senvinterkulden
bryder i brunt eller grønt eller sang.
Perlemorssol,
nær smerte hvid,
nynner: nu kom den
velsignede tid.
2. Her har jeg trækfugles tusindtalsskare,
her tripper viber til lærkernes tril;
solsorten øver i forårssolstriber,
endnu før skaberen ved, hvad han vil.
Luften er fuld
af skaberguld,
venter han lyser
i køn og i kuld.
3. Her er min lykke, og her er min smerte,
vårsolen gløder og tænder i jord
skaberens livsbål i vinterens øder
luer og lykker i fuglenes kor.
Ord skaber liv,
når blot Gud vil,
sender han døden
ad helvede til.
4. Her har jeg himlen, og her har jeg havet,
troslabyrinter til evighedsliv;
liv uden smerte og liv uden vinter
liv uden død ved Guds skabende: Bliv!
ser vi i spejl,
men ved Guds ord
spejles hans billed
i det som vi tror.
Knud Erik Lægsgaard |
|