Salme: Kærlighed, at elske og at ære |
| | Kærlighed, at elske og at ære,
ærefrygtsomt gå i dybe bed,
sætte spor og sårbarheder bære,
være rejsende i kærlighed.
Kærlighed, at gå i bløde enge,
varsomt værne hegn vi overskred,
eftertænksomt tælle lærepenge,
være rejsende i kærlighed.
Gå i længst forglemte øde agre
udenfor den bange lige vej,
se en ager fuld af blomster fagre,
få dig til at se at det er dig.
Lidt forsigtigt gir vi os hinanden,
kun Gud kender hvert et trædested,
ingen ved det hele om den anden,
men vi rejser kun i kærlighed.
Træd kun varsomt i de sprøde klitter,
dine spor vil storme slide ned;
marehalmen står med stride stritter,
værn mod rejsende i kærlighed.
Frygtløst går vi mod de nye tider,
hånd i hånd mod det som Gud kun ved,
men vi ved, at vi til alle tider
er de rejsende i kærlighed.
Knud Erik Lægsgaard |
|