Velkommen til salmeværkstedet


Salme: I dag er det alle farver  |  
1. I dag er det alle farver,
en blanding så blænde-hvidt,
i dag er det hele dit.

2. Vi mødtes i vore huse
med mangefarvede sind
og inviterede ind

3. -i sind, der var solskinsgule
af lyst og latter og leg,
det letsind var dig og mig.

4. Det blå var drømmende sårbart,
på en gang så fjernt og nært,
det blå sind blev hjertenskært.

5. Jeg lukked ind i det røde,
du tændte mit hjertes glød,
et løfte om liv til død.

6. Jeg vandred fra grønt til lilla
i eftertankernes skin,
da strøg du så ømt min kind.

7. Mit hus er nu dit for altid,
med åbent og lukket sind
du banker, jeg lukker ind.

8. En dag bruges alle farver
til blanding i dybest sort,
når livet er alt for kort.

9. Den dag vil Guds engel føre
ved hånden i barnetro
ad farvernes himmelbro.

10. Den dag blir det alle farver,
en blanding så blænde-hvidt,
i evighed dit og mit.

11. Nu står vi med livspaletten
og maler vort løfte ind
i alle farvede sind.


Knud Erik Lægsgaard

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login