Salme: De skygger bliver blå og lovlig lange |
| | 1. De skygger bliver blå og lovlig lange,
mens dage står og venter på at gå.
Vort vilkår er,
vort pulsslag er,
og kærligheden synger sine sange.
2. Jeg spærrer øjet op, for jeg er bange.
Er stjernen slukket, når jeg ser igen -
mon jeg er her -
mon du er her -
Min bøn, O Gud, er dage evig lange.
3. Ungdom er tom og tom er morgenrøde. +
Kun Gud kan skabe liv og se alt godt.
Ved slukketid,
livsaftenstid,
lar Han vor aftensol til liv opgløde.
Ungdom er smuk og skøn er morgenlyset,
men skæbnens skål kun fyldt med mulighed.
En bøn, et råb,
et fremtids håb.
Gud føjer tro og kærlighed til gyset.
De skygger bliver blå og lovlig lange,
mens aftensolen falder ned i hast.
Og sammen ser
vi mer og mer
det alt, der skrev os livets smukke sange.
+ Prædikerens bog kap. 12,1
Knud Erik Lægsgaard |
|