Salme: Jeg kender skovens tungsind |
| | 1. Jeg kender skovens tungsind,
bakkens smil
og kildens klukken.
Du er der, Gud,
som kærtegn,
perledækket
sommerduggen.
2. Nu trækker hjertets fugle
over jord,
hen under skyen.
Du bærer, Gud,
med kærtegn
flugtens utro
over byen.
3. Du elsker kun for evigt
uden grund;
et strøg på kinden
er kærlighed,
dit kærtegn,
til enhver der
går på vinden.
4. Og vi, der går på vinden
på Dit ord
i livets dage,
gør Du vort ja
til sandhed
hver en dag, vi
har tilbage.
Knud Erik Lægsgaard |
|