Salme: Min elskede går i min inderste sne |
| | 1.Min elskede går i min inderste sne,
hvor ingen har gået,
som ingen må se,
en nænsom vandring fra år til år,
hvor sneen synger sin sang om vår.
2.Min elskede vandrer i miler af sand,
de strideste vækster,
det ødeste land
vil, vandet varsomt,i blomster stå,
de roser og liljer, vort hjerte så.
3. Min elskede går der, hvor ingen må gå,
min elskede så det,
kun kærlighed så.
Til døden skiller er nu vor pagt,
men evig gør kun Vor Herres magt.
4. En rose, der spirer i koldeste sne,
gør lys af mit mørke,
hvor Guds vilje ske:
der døden af livet er underlagt,
hvor liljerne vokser på grav som pagt.
Knud Erik Lægsgaard |
|