Salme: Det sande lys er mer end solens skin |
| | 1. Det sande lys er mer´ end solens skin, Han kommer med Guds kraft i mørket ind for at lyse op hvert menneske, som bor i mulmets land, ingen anden lyse kan for både hjerte og forstand. /:Natten er så sort livet er stærkt og kort, den, der kun vil leve lysets side med, lever ikke kærlighed, ja, lever ikke kærlighed:/
2. Den, som kun ser med øjet, ser kun lidt, med hjertet ser du dybere og frit, ser et lysvæld bagved lysvæld og bag mørket glædens sol spænde helt fra pol til pol, ja, som et glædens livssymbol. /: Natten er så sort - -
3. På nattehimlen lyser månen fuld og glitterlyser hav fra sølv til guld, se de mørkeste af alle nattens timer bliver dem, førend solen fra sit gem i daggrytimen bryder frem. /:Natten er så sort - -
4. Mens sorgen sidder tung og mørk ved bord, så lyser glæden på din seng og gror, den vil vælde frem af gruber, som din sorg har dybet ud, det er spændingen ved Gud, der spænder livets strenge ud. /:Natten er så sort - -
5. Den som vil leve livsdag helt og fuldt, må ta´ af mørkets sol og nattens guld, ja, må gerne hænge livet op på nattens stjernesøm, af det ubevidste tøm af glædens sol i mørkets drøm. /:Natten er så sort - -
6. For pigen lys som rav i sommersol, for manden ravnesort som et symbol bli´r i regnens buefarver tegnet livets farveport, livet farverigt og stort, for liv er aldrig hvidt og sort. /:Natten er så sort - -
7. Gud er, at mørket selv vil blive lys, et hjertefavntag midt i tankens gys. Gud lod kærlighed til mennesket, som gemt i mørket bor, gøre Lysets Søn til bror for hvert et menneske på jord. /:Natten er så sort - -
7. Skønt nød og mørke stadig er på jord, trods julebud med himlens englekor, så er mørkets dage talte med Adventus Domini, som med Gud-lys-energi vil sætte mørkets skabning fri. /:Natten er nu kort, lyset er stærkt og stort, Gud vil lede os med stjernelyset frem, til en dør der står på klem, for hver af os til lysets hjem:/
Melodi: Salmen kan synges på melodien til "Kald det kærlighed" af Lars Lilholt 1986
Knud Erik Lægsgaard 1992 |
|