Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Vi takker dig Gud  |  
1. Vi takker dig Gud for det liv som vi lever
for glæde og sorg du beriger os med
vi høster langt mere end det vi har sået
og nøjedes aldrig med slet ingenting.

2. Når mørket tog livtag og vi sænked blikket
du lyste velsignelse der hvor vi gik
du løfted vort ansigt og vi så dit åsyn
oplive oplyse vor jord og os selv.

3. Vi takker dig Gud for vort land og vor kirke
for den plet på jorden du bød os til brug
med ansvar for næsten og slægter der kommer
du dækked dog brøst med forladelsens dug.

4. Du dækked et bord fra vor jord til din himmel
hvor vi spiser fælles med dem der var før
du favned og favner vor jords børnevrimmel
fra moderjords skød og til himmelens dør.

5. Vi beder dig Gud for de dage der kommer
for glæde og sorg du beriger os med
du er ikke Gud kun for gode og fromme
du er ikke bundet til tid og til sted.

6. Bevar du vor dronning og hvermand i landet
bevar du vort land og lad liv vare ved
og skænk du trods trussel om krig og om ufred
i dagen der kommer i hjertet din fred.



Knud Erik Lægsgaard 2002

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login