Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Tænk at leve uden svaret  |  
1. Tænk at leve uden svaret
hjertets spørgsmål uforløst.
Tænk at spørge om hvordan, hvornår
og leve for – hvorfor. –

Tænk at tro på muligheden
i et glædesøjeblik,
tænk at tro, at Gud ser alting godt
og pusler med din brik.

Ja, tænk at leve tillidsfuldt
i tiltro til Guds kærlighed –
at leve glad som spørgsmålstegn
med svaret henad vej´n.
Tænk at leve uden løsning
til Gud selv vil løse ind.

2. Tænk at have låste stuer
dybe hemmelige rum –
ane nøglen sidder indeni
og Skaberen er stum.

Tænk at ha´ et barn dybt inde
og blot ydmygt vente liv,
mens du lever liv, til tiden er
for Skabers skaberbliv.

Ja, tænk at leve tillidsfuldt
i tiltro til Guds kærlighed –
at leve som et spørgsmålstegn
med svaret henad vej´n.
Tænk at leve uden løsning
til Gud selv vil løse ind.

3. Tænk hvis bare vi skal leve,
tro Gud ser det hele godt.
Tænk hvis nåden er Hans skabersyn
når livets skærm går sort.

Tænk, nej tænk nu ikke mere,
liv der skænkes dig i dag
er en gratis skænk, et skaberknus
fra Ham der tog din sag.

Ja, tænk at leve tillidsfuldt
i tiltro til Guds kærlighed –
at leve som et spørgsmålstegn
med svaret henad vej´n.
Tænk at leve uden løsning
til Gud løser livet ind.

Melodi: Salmen kan synges med Ulf Lundells melodi til: "Åbent landskab" fra 1982.


Knud Erik Lægsgaard 1992

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login