Salme: Et træ, der mister somrens løv |
| | 1. Et træ, der mister somrens løv,
vil vintervente forår.
En stub kan sætte nye skud,
det er nu væksters vilkår.
Et menneske, der bliver støv,
er som udgået sommerløv,
kun muld for nye vækster,
som rim i mindetekster,
om end med ånd
til skaberhånd
bandt frelsesbånd,
til minders muldne ager.
For trøst Gud-pottemager
vil skabe os på ny.
2. Et træ, der mister somrens løv,
vil vintervente forår,
og sætte løv og frugt på ny,
det er nu væksters vilkår.
Et menneske der muldner hen,
kan ikke bære frugt igen,
men Han, som er fuldkommen
vil kalde frem til dommen,
omend vor brøst
vil skaberrøst
dog kalde høst
af klinte og af hvede.
For trøst - Guds store vrede
er vendt til nåde ny.
3. Et træ, der mister somrens løv,
vil vintervente forår.
Det bærer, hvad Vorherre vil,
sådan er væksters vilkår.
Jeg bærer på et enkelt liv
Guds billede til tidsfordriv
og alt for ringe frugter,
hvorfor Gud ret mig tugter,
omend jeg ved,
barmhjertighed
bær` frugter med,
Hans dom blir vendt til nåde,
Hans vilkår er en gåde,
der kaldes kærlighed.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|