Salme: En efterårsmorgen |
| | 1. En efterårsmorgen lidt gråt fra en sky, lidt stænk på en rude et hus i en by, en lille batalje et barn der blev glemt, en lille detalje en hånd der blev klemt. Den lille detalje kan ændre et liv, det største kan glemmes i livsperspektiv.
2. Et frø der blev sået lidt løgn der blev sagt, lidt gråd til at græde for brud på en pagt, lidt svindel lidt lusket lidt glat og lidt krust, et knus der blev husket en drøm der blev knust. Giv gerne detaljen til Gud i dit liv, for hvad Han velsigner får livsperspektiv.
3. Gud gør det til skamme som er stort og flot, det for verden intet det ser Han som godt, så giv Gud, hvad Guds er og tænk gerne på, at Gud er en Gud, der velsigner det små. Han skaber af intet, alt det som er størst, og må derfor gøre alt intet til først.
4. Et frø og en synder et barn og en skærv, lidt brød og lidt småfisk af død og fordærv, af det som er intet af det som er er småt, en bjælke er splintet, så øjet ser godt, at Gud af de småting, som er vores sag, kan fremme sit rige der kommer en dag.
5. En efterårsmorgen lidt gråt fra en sky lidt stænk på en rude et hus i en by. Af tusinde navne vel næsten som jer hvordan skal jeg gavne så lille jeg er? Giv villigt Gud hjertet, så kæmper Han bag og vil selv velsigne din efterårsdag.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|