Salme: Min Gud jeg er og bliver |
| | 1. Min Gud jeg er og bliver i kærlighed fra dig, du ene mig opliver som billede på dig, i en beskeden ramme, et kunstværk af din hånd, som gør din kunst til skamme og blæser på din ånd.
2. Kan jeg en enkelt celle i livets skabte krop, for et gudsbilled` gælde, hvis jeg blir pustet op? Om billed` vi fremkalde i guld og ædle sten, er du dog over alle og i os hver og en.
3. Du kom for sandt at være dit billede på jord, i lignelser at lære i kærligheden gror vi af den samme stamme, af samme hjerteblod, skønt ingen er de samme, er vi af samme rod.
4. Jeg takker for at være en ganske særlig èn. Det er Hans hånd og ære, der gjorde mig til gren. Et skud på Herrens stamme så helt forskellig i at være kun det samme for skurv og skimmel fri.
5. For jeg er helt alene kun skønsomt kendt af få, der ser den frugt på grene, som jeg må bære på. Og det er ganske givet at stivnet var mit mod, om ikke stammen livet til frugten flyde lod.
6. Hvad kan da grenen yde, som bare er en kvist, til stammen som vil byde i kærlighed til sidst: den ydmyg` frugt at sige - vi bærer ej en snus - til festen i dit rige, men kommer mand af hus.
7. At komme og at bære sin kærlighed til Gud, at elske og at være er lovens største bud for frugt og nåde-nasser, der kun dertil kan bliv`, så længe stammen passer sin kvist og lover liv.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|