Salme: Solen går som brudgom af sit kammer |
| | 1. Solen går som brudgom af sit kammer, alt er åbenlyst i morgenglød, dråbedug og havets flade flammer funklende, hvor himmellyset rammer, rives mørkets dragt af jordens skød.
2. Solens lys omlyser, hvad det rammer,- samme lys på fattig og på rig-, den, som tog og gav af livets skrammer, den, som i sit retsind loven strammer, lys for god og ond og sand og svig.
3. Ordet var hos Gud, i Ham var livet, livet var for mennesker det lys, som oplyste al alternativet til den død, som var livsperspektivet for en skabning gemt i mørkets gys.
4. Ordet er vor Gud, vor tro, vor Fader. Ordet er vor Herre og vort håb. Ordet er, om alle andre hader, ja, om solen selv sit lys forlader, evig gavegivet i vor dåb.
5. Ordet skaber, hvad det vil og skænker liv i tiden og i evighed. Liv til den, som livet lavest bænker, ikke som vi måler, råder, tænker - skaberordet når i dybet ned.
6. Ordet tog vort kød på sig og satte sig til bords med mig, der sidder her, skønt jeg en forræder kan erstatte, en der intet selv kan tro og fatte, er Hans Ord i mund og hjerte nær.
7. Ordet er som sol for alt og alle. Sol går dog en dag for evigt ned. Ordet vil den dag til dom dig kalde, som i skaberhænder lod dig falde og vil være liv i evighed.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|