Salme: Fjorden er død, hvor blev Skaberen af |
| | 1. Fjorden er død, hvor blev Skaberen af - bærer Han ansvar for livet? Havet skal vrimle fra fastsatte dag, bød Han, og vi tar for givet, at Hans vrimmel vedvare vil, uanset hvad vi end tager os til. Døden er forud for livet?
2. Af støv blev livet i Skaberens hånd. Bryder Han dødens balance? Støvet beåndet af Skaberens ånd anser vi for en avance. Selvom død er støvets natur finder vi rimelig livs korrektur Liv er dog døds dekadance?
3. Til støv er livskorets ventede sang, holder Gud ånden tilbage. Det, som uventeligt frembrød engang, det, som Gud gav, kan Han tage. Løst fra håb og mening og ånd hviler alt intet igen i Guds hånd. Intet har grund da til klage.
4. Af støv og til støv og atter af støv svinger vor lovsang for livet. Grønnes skal atter vort ormædte løv, Jesus har dødsstødet givet. Døden havde intet som krav, intet skal blive til intet i grav, som Han os åbner for livet.
5. Løst fra vort håb og vort mod ved en grav kan vi i afmagt kun græde, gemme os nøgne i nærmeste krav, mens vi os sorgen iklæde, løses løfter ud af den Ånd som til vort støv binder evige bånd. Gud er, at livet blir glæde.
6. Trofast er Herren i sygdom og død frier af graven til glæde. Livet vil bryde som af moderskød og blive budt himmelsæde. Ung som ørnen blir den igen, som du nu savner som elsket og ven,- får da for Gud foretræde.
|
|