Salme: Som en ubændig tordenstorm |
| | 1. Som en ubændig tordenstorm på jorden,
de vilde vindes stryg henover fjorden
med rusk og rasen høster grønne tage,
som le i strå gør skår
i skov på tusind år
gør vredens dage.
2. Gud brækker arme om på sine fjender,
de dumme dræber Han med rene hænder.
Kun ret og rimeligt at lægge øde
det liv, Han selv har skabt,
og som har livet tabt,
med liv må bøde.
3. Så stille stille, i orkanens øje
ser vi sig skaberen mod skabning bøje
syv gange de halvfjerds, er ej forborgen,
men vreden stilles hen,
og Gud er skabnings ven
en nådemorgen.
4. Som Faderen kan Sønnen knytte hånden,
de er jo èt som Fader, Søn og Ånden,
der viser Gud på en trefoldig måde
for os på vores sted,
for vrede fik vi fred
for retten nåde.
5. Hans kærlighed bli`r givet dig som gave,
og ingen gengæld vil Han fra dig have.
Det, som du gratis fik, kan du tilbyde
som gave uden bånd
i Guds vor Faders ånd
og Herren lyde.
6. Men gør du af Guds hjerte røverkule,
med fromheds gerninger Hans gaver skjule,
ta`r du med kærlighed dig selv til rette,
som i et horehus
du med et købeknus
kan lade mætte.
7. Så lyt du sjæl på ny til Herrens vrede:
I gør af bedehus en bole-rede.
Når kærlighed bli`r købt som handelsvare
så må Hans frelsesnorm
i voldsom vredesstorm
med Job forklare.
8. Gud beder ikke dig - til Ham er bønnen.
Hans kærlighed er gaven - ikke lønnen.
Du fik Hans nådegave uden måde,
som morgenrøde brat
udbrød af mørke nat
den skabergåde.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|