Salme: Som blæsten bøjer træet let |
| | 1. Som blæsten bøjer træet let,
når løvet tætner kronen,
så bøjer sandhed sig og ret
for takten og for tonen
i tids tilfældig vind.
2. I vækst, som bøjer sig i vind
og strækker dog mod lyset,
i rod, som søger bleg og blind
sin kraft i ormegyset,
har Gud lagt spørgen ind.
3. Jeg spørger efter sandt og ret
i himlen - over havet,
betvivler sandhed ret og slet,
som jeg nu blev begavet
til tvivl at trodse ind.
4. Du retted` mig, som bøjer af
for luner og for vinde,
og planted` i mig ord derfra,
hvor sandhed er at finde
om dig og skabersind.
5. Du former livet, som i ler
en pottemager drejer.
Vor sandhed er det, som du ser,
vor vægt er, som du vejer
vort liv i skaberhånd.
6. Du gjorde sandt til kærlighed.
Du vendte ret til nåde.
Du kom fra himmelen herned
som kød og blod og gåde
og gav os nye liv.
7. Så byder du din sandhed til,
som den, der drejer roret,
gør du med verden, som du vil
og skaber sandhedsordet
i hjerte og i mund.
8. Lad os, der smagte sandhed skær,
udbrede til vort bedste,
at ordet er så ganske nær
hos os som hos vor næste
i hjerte og i mund.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|