Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Vor Gud tog vekselpenge   |  
1. Vor Gud tog vekselpenge
til liv og lykke med,
da Han gik over kløften
og kom til jorden ned.
Hans vekselmønt er kærlighed,
det er det eneste, vi ved,
som fællesmønt for vores sted
og himmeriges rige.

2. Min rigdoms muligheder,
min lykke og mit held,
min griske pengeglæde
skal jeg forvalte selv.
Min glæde er at give bort,
min sparsomhed gør livet sort,
men penge gør ej vejen kort
til himmeriges rige.

3. Med penge bygges mure
og graves dybe grøfter.
Med penge brydes mure,
brobygges over kløfter.
De er en magt i hvert et land,
en magt der trodser tidens tand,
men mur og bro dog aldrig kan
til himmeriget række.

4. Min gøren og min væren,
min faste og min bod,
min "given Gud al æren",
mit dyre hjerteblod,-
det er til brug for tid og sted,
men vekslerne på evighed
dem kan der ikke byttes med
i himmeriges rige.

5. Den rigdom, Han os bragte,
som rækker over kløfter,
får vi som gratis gave
med himmeriges løfter:
Du høster det, du så`de her.
Gud høster sidenhen så der
i nåde, hvad du så end bær`
til himmeriges rige.



Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login