Salme: Guds menighed hold bare ved |
| | 1. Guds menighed hold bare ved, vi kender ikke tid og sted for"komme skal dit rige", som dug af morgens moderskød i solens første stråleglød, når den i østen stige, og nattemørket vige.
2. Lov Herrens navn fra vest til øst, af døden bunden og genløst på tredie dag, opstået er Han, som kom til mørkets sted for selv at bringe lyset med, som af profeter spået er Han som sol opgået.
3. Han gik i fyrre dage med sin tro discipelmenighed for mod til dem at yde, før Han steg op i tågesyn som løftet bort af himmelsky`n. Til trøst Han snart dem byde sin kraft at overgyde.
4. Skal vi ved skaberkraft opstå, i kød for lysets skaber gå i nådens hvide klæde? Hans løfte kan vi tænke på, mens vi på kirkebænke må se op til himmelsæde. Fra østen kommer glæde.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|