Salme: Før ordet bli´r til på min tunge |
| | 1. Før ordet bli`r til på min tunge,
min mund finder rede på sind.
Da kender du, Gud,
hver bøn og hvert brud,
der er mellem ordet og tanken
og lukker dog op for vor banken.
2. Den elskede kender vort hjerte,
og kærlighed kræver dog ord.
Så nidkær er du,
vort sind og vor hu
i tanke og ord vil vi tøjle,
men du har til hjertet en nøgle.
3. Du ser, hvad vort hjerte begærer,
og ved, hvad der tjener os bedst.
Vort forsyn er du
og siger dog nu,
at bøn i dit navn ved din nåde
kan ændre ved forsynets gåde.
4. Du vælger velsignelsens veje
for Jakob, der kæmper sin kamp,
og sejrer end du
så siger du nu,
at nåden har taberen vundet
for evigt af kærlighed fundet.
5. Så er da min glæde fuldkommen
ved ordet, som vi tog imod,
om kærligheds lov,
begær og behov
i frihed, der fuldkommen svinger
med Kristus, når kærlighed tvinger.
|
|