Salme: Du Herre livets skaber |
| | 1. Du Herre livets skaber,
som så, at alt var godt,
ser skabningen som taber
i djævelsk dødskomplot.
2. Du kom da tid var inde,
du fødtes på din jord
og lod til kødet binde
påny dit skaberord.
3. Du samlede en skare,
kendt under hud og hår,
for dem en tryghed bare
når kun I sammen går.
4. Du digter deres tanker.
Hvert skjul i krop og sind
er skabergrund for anker,
hvor du vil lægge ind.
5. Du kom her for at hele
alenehed, vor Gud.
Nu må disciple dele
af fællesskabet ud.
6. Du kender mig alene,
du, Herre, elsker mig
og vil igen formene
mig fællesskab med dig.
7. En Fader kan forlade
sit barn - omend kun kort -
for bliver angst til skade
vil livslys gå i sort.
8. Jeg ængstes for at være
alene med mig selv.
Jeg orker ej at bære
på fællesskabets gæld.
9. Et hjerte vil du give
af kød og ej af sten.
Din Ånd hos os oplive
de tørre dødningben.
10. Når du går i din Fader
og Faderen i dig,
ved jeg, du efterlader
din Helligånd hos mig.
11. Så er jeg da alene
i dette præsteskab
af nåde hjerterene
trods dagens uskyldstab.
12. Du kommer snart tilbage,-
vent blot endnu en stund,
så vender sig min klage
til sang af hjertegrund.
13. Så skal vi ikke være
alene for os selv,
men frem den sandhed bære:
Du bærer fælles-gæld.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|