Salme: Der er så mange veje |
| | 1. Der er så mange veje, når liv er let og lys. Guds vej blev vores eje i dødens modlys-gys på de mørke skyers og mulmets dag.
2. Da frihed blev en byrde fra mening længst forløst, har Gud, den sande hyrde, sit hjerteblod udøst på de mørke skyers og mulmets dag.
3. Vor sandhed lod sig bøje som strå i stridig vind. Gud holdt et vågent øje med skabning, der gik blind, på de mørke skyers og mulmets dag.
4. Jeg går på vilde veje, min frihed er min frygt. Min sandhed vil du dreje, det gør mit hjerte trygt på de mørke skyers og mulmets dag.
5. Du søger for at finde, jeg hører da din røst. Din nåde vil jeg vinde, det er min evig´ trøst på de mørke skyers og mulmets dag.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|