Salme: Flodvandet spejler solen |
| | 1. Flodvandet spejler solen,-
rensende helende vand -
sandblæste sjæl med parolen
krummet af ordenes brand:
Gud er den Gud, der forstøder,
ryster det sind, der forbløder,
og først i anger genføder
sjælen i døberens vand.
2. Han stod i vand til livet -
fulgte profeternes vej:
Livet for livet opgivet
for at formilde Guds nej:
- Vig ej fra loven en tomme,
frygt Guds retfærdige domme.-
Du kom, før Han skulle komme,
lysets og sandhedens vej.
3. Størst iblandt kvindefødte,
bodsmand i sandhed af Gud,-
anede du, hvad du mødte,
da Han i vandet gik ud?
Så du mon himmelen åben,
så du Gud selv strække våben,
drukne sin vrede i dåben,
genføde hvermand for Gud?
4. Hørte du tiden vendte
Hellige Ånds lueslag:
Denne er Sønnen, jeg sendte,
båren til mit velbehag! -
Han bære boden for brøden,
tænde livslyset i døden,
selv er Han kun førstegrøden,
fører af menneskets sag.
5. Øjne, der ser et rige,
øren, der hører et ord,-
gå til Johannes at sige:
lammede går, når de tror,-
springer og danser nu kåde,
ret som profeterne spå`de,
fattige, rige på nåde,
lytter sig rige i ord.
6. Lys over gudgivne breve,
dalende himmelske bud -
hver den, som tror dem, skal leve,
skriver den levende Gud.
Som sneen rundhåndet dækker
jorden, til vårvinde vækker,
ved vi, at Guds nåde rækker,
så vi står op på Hans bud.
|
|