Salme: Hør stormen brøler vildt derude |
| | 1. Hør stormen brøler vildt derude,
det er vel nok et herrens vejr,
mod nødhavn søger hver en skude,
skønt Herren er i båden her:
Hvem er du, Herre, som os lover,
mens båden går mod havets bund,
at du, imens du stadig sover,
er livets lov og håbets grund.
2. Hvem er du herre - ikke stormen,
mens stormen følger tro din vej,
så har du frihed fremfor formen,
for formens skaber er jo dig.
Så når vi bøjer os for loven
og ser din lov som helligt bud,
har du en mulighed foroven,
for selv at slette loven ud.
3. Vågn Herre,- det er tid at trylle
lidt mod i os, der synker ned,
skønt kærlighed er lovens fylde,
står vi i lovens storm og ved,
at modløshed og angst kan ta` os,
mens du er borte i din blund,
Kun èt kan kue kampens kaos:
Frygt ikke - af din egen mund.
4. Dit kirkeskib i storm og stille
så smukt et skrog, så stor en svig.
Vi gjorde ikke det, vi ville,
vi vendte kærlighed til krig.
Vi beder :Herre vi går under.
Gud før vort skib til himmelhavn,
for du er med os, skønt du blunder,
og skibet står i Jesu navn.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|