Salme: Imellem himmel hav og drøm |
| | 1. Imellem himmel, hav og drøm går stride Martha-vinde. Hver mand med et Maria-sind og hver Maria-kvinde må tåle tidens tællelys der skygger spildetimer hos mennesker til lands og by´s, - mens kirkeklokker kimer.
2. Hvad drømmer du med bondesind, mens du oktoberstræber? - Din høst blev hastet vel nu ind, og plovvendt mulden klæber til dine støvlers tanketråd i regnens rudestrimer, nødtvungen i din Martha-lod, - skønt kirkeklokker kimer.
3. Du drømmer om Maria-tid i lyset af Guds almagt, i bondesind trods alvorsflid en eftertankens andagt, - hvor kom du fra, hvor skal du hen, mon det med drømmen rimer, i jorden nødes drøm igen, - skønt kirkeklokker kimer.
4. I bymassivers myregang går Martha rundt og herser mod lediggangs Maria-svang og tankekontroverser. I byens travle skyggespil med maskepi og miner vil flere SKAL og færre VIL, skønt kirkeklokker kimer.
5. Vi har et tryk af Fandens hov i en af vore stene, og Herrens ånde hvisker dog til liv bladløse grene, - på stenet grund i bladløs skov jeg søger mine rødder, - og har som dem et livsbehov for plads ved Herrens fødder.
6. Imellem himmel, hav og drøm har Gud kaldt os til live, så vi kan gå mod tidens strøm og i hans ord forblive, - så find du kun din kirkebænk og spild kun lyttetimer, her byder Herren livets skænk, når kirkeklokker kimer.
Knud Erik Lægsgaard 1994 |
|