Salme: Er det mon dig der byder |
| | 1. Er det mon dig der byder
både til livet og døden, -
livet går døden
forbi, -
Herre,
og er det fordi,
døden har livet om hånd, når
jeg synker ind i mig selv?
2. Er det mon dig, der byder
vandenes dybsorte masser
mørkne og kvæle
mit mod, -
tæt ved dit skaberværks urgrund,
Herre,
mit mørke bestod
der hvor jeg vendte mit ansigt
og sænked´ mig i mig selv?
3. Er det mon dig, der byder
tangskovens klæbende vækster
slime og snøre
min sjæl?
Dybt i et kvalmende mørke,
Herre,
et tryk af din hæl
løfter dig bort fra mit åsyn
sænker mig ned i mig selv.
4. Gud, det er dig, der lyser
mig op af mørket og graven,
beder og signer
min bøn.
Midt mellem sandkorn og stjerner,
Herre,
er jeg som din søn
tegnet af lys fra dit ansigt –
løftes jeg op af mig selv. –
Knud Erik Lægsgaard 1994 |
|