Salme: For Simeon var vinterskygger lange |
| | 1. For Simeon var vinterskygger lange
henover alderdommens sidste sne,
i sindet klang endnu profetens sange
om Herrens salvede, som han sku` se,
så han gik bort med fred
til rette tid og sted.
2. Mens øjnene endnu var klare spejle
og spejded fremad efter håb og trøst,
så Simeon sit folk i magt forfejle,
til hjerterne blev sten i magtens bryst,
Gudsfreden blev til krig
et Rakel- Rama- skrig.
3. Ved Helligånd vil unge profetere,
den gamle vise se i drømmedragt,
den frelsesplan, som Gud vil reservere,
det menneske, der har forbrudt Hans pagt.
Et barn til herlighed
for alle folk Guds fred.
4. For hedninger i hele verden lyset
for Israel Hans folk en herlighed,
et barnekår fortrøster Rama-gyset,
det barn forløser faderkærlighed,
til alle folk der tror
det barn, der er Guds ord.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|