Salme: Det første gule forår |
| | 1. Det første gule forår
har brudt den frosne jord.
De stæreflokke sortner
sølvsol i træk mod nord.
En dråbe vand
i stenens kløft
har sprængt i frost granit.
Der er en magt i magtesløs
en styrke ubestridt.
2. Skønt græsstrå véd sin bane
i asfalt og cement,
bli´r blomst og græs af stormen
i jord tilbagesendt.
I fuglens fald
er Herren med
hvor den bli´r jord i jord.
Vor Herre er en forskel hvor
det gule forår gror.
3. Vor bøn kan flytte bjerge
og rykke træ´r med rod,
når bønnen driver med på
vor Herre, hvorimod
den bøn bli´r gold
og kraftesløs
for fugl og blomsterflor
og mand, der ikke vil Hans vej
i himmel og på jord.
Knud Erik Lægsgaard 2002 |
|