Salme: Et lys fra Guds skabelsesmorgen |
| | 1. Et lys fra Guds skabelsesmorgen er trumfen i jordens mørkeste nat, med det går vor skaber i borgen og ta`r om sit skabelsesfejltrin fat. For Gud kalder jorden.
2. Den nat må selv Satan ta` bèter, når Guds lys spilles mod mørket ud, så Ordet forkyndt af profeter bli`r kød og udspiller den ondes bud. For Gud kalder jorden.
3. Den nat kigger hyrder på stjerner og lytter til himmelhvælvsmusik,- bag deres forvågede hjerner ta`s varsler af rumklang og lysgrafik. For Gud kalder jorden.
4. Den nat røres jorden af himlen så blidt med et skaberkærtegnsblik, der hviler på menneskevrimlen og stemmer en streng dyb for Guds mystik. For Gud kalder jorden.
5. Den nat spiller engle med noder fra Guds partitur med hans logik. Til Guds ære synger de oder på menneskesprog og med Guds metrik. For Gud kalder jorden.
6. Den nat synger engle om freden i mennesker med Guds velbehag,- en hjerternes fred fra Guds Eden som forsmag på freden på Herrens dag. For Gud kalder jorden.
7. Den nat synger hvermand på salmer om glæde, fred og engletrafik, mens gåsen og gaverne kvalmer, og englebørn gumler på blandet slik. Og Gud kalder jorden.
8. Den nat mellem graner og gaver gudsendes lykke som glædebud, så gå, mens de andre slår maver, tavst lyttende under Guds stjerner ud. Hør, Gud kalder jorden.
9. Lyt stille til stjernernes sange om Ham, der fra evighed var Gud, som midt ind i tid lod sig fange for evigt at fri os af tiden ud. For Gud kalder jorden.
10. I nat maler Gud akvareller i blåt og hvidt og i kød og blod. Guds kunstværk i natten fortæller i englenes sang, hvad hyrder forstod. Da Gud kaldte jorden.-
Knud Erik Lægsgaard 1994 |
|