Salme: I den mørkeste nat, |
| | 1. I den mørkeste nat,
uden måne og stjerner,
vore lanterner
kaster kolde skygger
til frysende frygt.
Nattemørket er til,
fordi lys er forrykt.
2. I den mørkeste nat,
uden måne og stjerner,
vore lanterner
kaster kolde skygger
for menneske-gys.
Nattemørket er til,
fordi Gud ville lys.
3. I den mørkeste nat,
uden måne og stjerner,
vore lanterner
kaster kolde skygger
forblødt og forødt.
Nattemørket er lys,
blot endnu ikke født.
4. I den mørkeste nat,
uden måne og stjerner,
vore lanterner
kaster kolde skygger
på liv og på lyst.
Nattemørket er lys,
som det bærer i bryst.
5. I den mørkeste nat,
uden måne og stjerner,
vore lanterner
kaster kolde skygger
på højeste bud.
Nattemørket er lys,
som forlanges af Gud.
6. I den mørkeste nat,
med en lysende stjerne,
se en lanterne
kaster bløde skygger
på skidt og på skarn.
Nattemørket er lys,
Gud vil føde et barn.
Knud Erik Lægsgaard 1999 |
|