Velkommen til salmeværkstedet


Salme: Hvad er et men’ske værd i kolde kroner?  |  
1. Hvad er et men’ske værd i kolde kroner?
Rundt firogtred´ve, altså millioner,
det siger regnedrenge eller koner -
når de selv rammes lyder andre toner!

2. Hvad er det værd at se på sommerfugle
og høre nattetuden fra en ugle?
Hvad er mon solen værd i kolde slanter
eller en ørredå i sølvkontanter?

3. Er det mon Gud, der straffer, når vi rammes,
naturen dør, og vi coronarammes?
Nej, det er blot en lille virusfister,
der gør lidt nar af utilitarister.

4. For der er penge nok, hvis vi vil dele,
og ingen tar det halve eller hele,
og håbløshed i tiderne, der kommer,
er kun, at nogle har for dybe lommer.

5. En lille dreng, en Sten eller Marie,
maled’ en sten og ville bare sige:
Jeg frygter ikke tiderne, der kommer,
for alting bliver godt igen til sommer.

Knud Erik Holck Lægsgaard 2020

Denne side er lavet af Mikael Ustrup
Login