Salme: Kom nu med lyset |
| | 1. Kom nu med lyset ind i vort mørkeland. Du, der går foran os, bærer vor angst og trods. Jeg, som er druknet i omsorg i dåb, mød mig med mening, mød mig med håb, send mig en due under din himmel helligåndsild som stjernevrimmel.
2. Kom nu og varm mig, tænd mig med helligånd med smilerynkøjne. Elsk mine løgnespor! Du der har været i helvedes skælv, blæs mig din livsånd fra himmelhvælv. Træd mig en veksel, så vandrer jeg trygt ind i dit rige foruden frygt.
3. Kom nu og grib mig, ånd på mit hjerte, med skabelsesvarme vil du omarme. Du, der erindrer forladthedens nu, intetheds tomhed i dødens gru, omstrål mit mørke med skabelsens lys, så jeg i død ser mit liv forny´s.
4. Kom nu og kys mig! Kys mig på sjælen. En sand sjælekrammer før dødis lammer. Du som har kysset til liv i mig før, kys mig igennem evighedsdør. Sæt dig og grib mig og kys mig igen, du som er menneskets sande ven.
Knud Erik Holck Lægsgaard 2020 |
|