Salme: Giv tid, giv tid, det ender godt |
| | 1. Giv tid, giv tid, det ender godt, og himlen folder blåt i blåt Marias himmelklæde, en Herrens tjenerinde blot gudventer barn til spe og spot, men os en himmelglæde.
2. Ej ”blåt” til lyst, men øjengodt for den, der ved, at stort var småt og ventetid fornøden; en”dies illa” frygter du, men mælkevej af Skilla nu forkynder forårsgrøden.
3. Så salig den, der ikke ser og tror dog mer og mer og mer til trods for ventetiden. Maria i sit himmelblå, hun så en vinter forestå, Guds forår kom dog siden.
Knud Erik Holck Lægsgaard 2020 |
|